Intentionerne er de bedste. Målet er klart. Du ved godt, hvad der skal til. Træningen og kosten skal jo bare følges. Løsningen er jo ligetil.
”Men hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen til det? Hvad er det, jeg overser? Uanset hvad jeg gør, mister jeg motivationen.”
Snart trænger de desperate løsninger sig på: ”Skulle jeg mon prøve endnu en slankekur? Hvad med det der LCHF eller juicekur eller faste? ”
Men inderst inde ved du nok godt at løsningen ikke ligger i en quickfix kur. Det er de dårlige vaner og motivationen, som skal ændres. Lyn-kuren giver dig jo ikke just et mere afslappet forhold til maden. Tværtimod!
Du har været igennem slankekure og prøvet forskellige ’quick fix’-løsninger, der lover guld og grønne skove, og vægttabet er så godt som hjemme. Men gang på gang falder du tilbage i de gamle vaner og taber motivationen.
For to uger siden gik det jo okay, men endnu en gang sidder du med den knugende følelse af nederlag og desperation over atter at ramme en mur med et brag.
Du er nu officielt demotiveret og røget af sporet.
”Så kan det også bare være lige meget. Det er åbenbart bare ikke meningen, at jeg skal lykkes med det.”
Det skal vi nu kigge nærmere på.
Hvorfor mister vi motivationen?
Her er nogle af de mest almindelige årsager til, at motivationen vakler – og hvad det gør ved os.
Måske forstår omgivelserne ikke engang den situation, du befinder dig i.
Motivation er dybest set dén drivkraft, der får os til at fortsætte mod målet, selv når vi oplever modstand og modgang.
Den bedste form for motivation er, når der er noget, du gerne vil gøre at lyst. Forud for motivation er altså én eller anden form for følelsesmæssig inspiration.
Grundlæggende er der to former for motivation:
Med andre ord: søg nydelse og undgå ubehag.
Alle dyr er styret af to overlevelsesinstinkter. Oversat til menneskeverdenen.
Vi kan hurtigt blive enige om, at en svær eksamen i næste uge er effektiv motivation til at komme i gang med at læse op og give den en ekstra skalle.
Men det er begrænset, hvor længe du mentalt kan holde ud at motivere dig selv til at gøre noget, du faktisk ikke har lyst til.
Den mest optimale og langtidsholdbare form for motivation er altså positiv motivation – en følelse af begejstring. Begejstring alene kan vi ikke nøjes med at sætte vores lid til, for det er en flygtig størrelse – men det er mere bæredygtigt end udelukkende at være motiveret af at undgå ubehag.
Når vi taler motivation, har vi så at sige ’to hjerner’. Den ene er værdistyret, den anden følelsesstyret.
Den værdistyrede hjerne er den rationelle og fornuftige, der kan tænke i mål og visioner – og gå imod impulser (f.eks. ryge- og sukkertrang).
Den følelsesstyrede hjerne vil bare gerne have øjeblikkelig belønning og undgå ubehag/smerte.
En brugbar metafor er at forestille os, at vi kan begive os ud ad en værdistyret vej og en følelsesstyret (side)vej.
Hver af disse to veje har kortsigtede og langsigtede virkninger.
Den værdistyrede vej fører til målet ude i horisonten, og dit fyrtårn/dit kompas/din ledestjerne er blandt andet dine værdier (det kigger vi på til sidst).
Det sværeste er at få bolden til at rulle med de nye vaner, og i starten føles det hårdt. Men længere nede ad vejen venter personlig sejr, hvor du føler dig stolt af din præstation og vedholdenhed. Dine fremskridt giver en tilfredsstillende følelse, der varer ved.
Omvendt giver den følelsesstyrede vej lovning på hurtig belønning og lettelse nu og her. Det føles rart at spise chokolade (nydelse/glæde), og tanken om mere løbe- og styrketræning (smerte/ubehag) er ikke særligt tiltalende efter en lang dag på arbejde.
De søde sager giver dig en øjeblikkelig glædesfølelse – men fortsætter du ud ad sidevejen, venter der langsigtede konsekvenser.
Bedre bliver det ikke, at sidevejen styret af følelser er meget mere solrig og tillokkende, når vi følger restriktive kost- og træningsprogrammer.
Vi har alle den samme ’ur-hjerne’ (vi kan også kalde den abehjernen), der søger nydelse/glæde og undgår ubehag/smerte.
Vores mest direkte vej til målet er naturligvis den optimale. Men den snorlige vej er ikke realistisk, for der er bump på vejen med uforudsete hændelser, og her kan vi komme ud ad sidevejen.
Den kortsigtede belønning er kagen, men den langsigtede konsekvens er, at vi betaler prisen i form af overvægt og dårlig samvittighed over ikke at have holdt sig til planen endnu en gang.
Den kortsigtede konsekvens ved ikke at spise kagen er oplevelsen af ubehag ved at gå glip af den lækre kage.
Men ubehaget ved at sige nej tak til kagen er ikke noget, der gør fysisk ondt.
Vælger du at håndtere og acceptere ubehaget, begynder du at handle i overensstemmelse med dine værdier. Og pludselig opstår der noget interessant: at følge den værdistyrede vej giver dig vedvarende lykkefølelse.
Nøglen til at blive på den værdistyrede vej er at blive bevidst om sine værdier.
Hvad er værdifuldt for mig? Hvorfor? Hvad vil det gøre for mig af gode ting? Dette er dit kompas og din vejviser.
Problemet er ikke disciplin, men derimod et spørgsmål om den rette motivation baseret på dét, du værdsætter mest i dit liv.
At finde din indre motivation kræver ikke andet end et stykke papir og noget at skrive med.
Nøglen til at ændre din adfærd og dine vaner – din ’rejse-retning’ i livet – er at:
Dette papir bliver fremover dit ’Hvorfor gør jeg det her, der føles hårdt og besværligt?’
Så helt konkret:
Du sidder nu med en konkret oversigt over, hvordan dit værdistyrede liv ser ud.
Et værdistyret liv fører til handlinger og oplevelser, du på den lange bane vil opleve varig tilfredshed og stolthed over.
Udfordringen er at trampe et nyt spor i sneen – og det tager tid.
Står du næste gang ved en skillevej, hvor et stykke kage byder sig til, så vent 10 minutter. Hvis du stadig har lyst til kagen, så helt fint. Spis den og nyd smagen. Bare vær bevidst om dit valg.
Og du har altså ikke ødelagt noget endnu ved at spise et stykke kage (eller to). 300 kalorier fordelt på en uge har ingen langsigtet konsekvens.
Vi kommer først for langt ud af den følelsesstyrede vej, når vi tømmer hele fadet hver gang.
Formålet med øvelsen er at gøre det klart for dig selv, hvad du egentlig gerne vil væk fra – og omvendt gerne vil hen imod for at få det bedre.
Gør op med dig selv, hvad der giver dig glæde og livskvalitet på den lange bane.
Dine tanker på papiret er således en blanding af negativ motivation (væk fra dårlige oplevelser) og positiv motivation (hen til dét, vi gerne vil opnå).
Øvelsen her kan virke ubehagelig, og det er fordi, den ofte afslører overvejelser og sandheder om vores livssituation og perspektiver på vores fremtid og livskvalitet, som vi måske ikke lige var klar over – eller har skubbet i baggrunden, fordi det er for ubehageligt at tænke på.
Papir-øvelsens styrke er netop, at den sætter tingene hårdt og kontant op.
Og så har du samtidig taget første skridt på din rejse mod at blive kaptajnen i dit eget liv ved at se din situation i øjnene – også selvom ’minus’-siden kan vække knapt så rare følelser.
Meningen med minus-siden er netop at fungere som en ’brændende platform’, som du for alt i verden ikke har lyst til at leve resten af dit liv på.
Men frem for at se slaget som tabt på forhånd og blive overvældet af ærgrelse og dårlig samvittighed, så se det i stedet som en øjenåbner – et kompas, der altid er med dig, når motivationen begynder at halte.
Så frem med papiret og mind dig selv om de langsigtede plusser og minusser.
Nej, slaget er bestemt ikke tabt. Tværtimod er din egen personlige rejse på den værdistyrede vej kun lige begyndt.