MOVE IT Fitness

Det kan være svært at sige nej tak

Mange af os føler, at vi skal forsvare vores ellers pæne nej tak, når kagefadet går på omgang. Det er en social situation, der kræver, at vi står fast på vores principper for at undgå ’høflighedsspisning’. Ofte er det nok at holde ved sin beslutning uden forklaringer.
Her kommer nogle gode råd til hvordan du håndterer situationerne.

Har du prøvet at stå i en situation, hvor du føler dig nødsaget til at tage et stykke kage, selvom du egentlig gerne villet have undgået det? Måske af ren og skær høflighed?

Pest eller kolera. Dårlig samvittighed eller stempling som helse-hysterisk. Det virker som en umulig situation, når du på den ene side forsøger at skære ned på sukkersager, men på den anden side heller ikke har lyst til at virke uhøflig eller være uden for hyggespisnings-fællesskabet.

- Er du heeeelt sikker på, at du ikke lige skal smage et stykke?"

Du vidste bare, du ville blive spurgt.

Din kollega kigger forventningsfuldt på dig med kagefadet i favnen. Det er nærmest som om, at vedkommende har ligget på lur for at tilbyde dig lidt til den søde tand.

- Nej, ellers tak, svarer du høfligt og smiler.  

- Jeg kan også skære dig et lille stykke, hvis det er, lyder det insisterende.

Her ender scenariet på én af to måder.

1) Du holder ved dit 'Nej tak'

2) "Ah, så skidt da. Et lille stykke. Øj, nøj, wow... Det var et ordentligt stykke, du fik skåret dér. Så meget kan jeg slet ikke spise."

Okay, det er slet ikke sikkert, at du endte med at få et kæmpe stykke, men i hvert fald måtte du give afkald på din oprindelige beslutning om at springe over. 

I det næste kigger vi nærmere på, hvad der ligger bag dette dilemma, hvor du ender med en negativ oplevelse, uanset om du gør honnør og spiser ud fra følelsen af social forpligtelse eller sender fadet videre efterfulgt af andres undrende blikke.

Høflighedsspisning som socialt pres

Når du ender i scenarie 2, er det ofte fordi, du ikke får mærket helt efter i dig selv og har modet til at stå fast. Resultatet er, hvad vi kunne kalde ’høflighedsspisning’. Du har egentlig ikke lyst til det, men du føler dig socialt forpligtet til at spise det alligevel.

Især arbejdspladsens kagekultur er svær at vriste sig fri af. At hyggespise i fællesskab kan virke tæt knyttet til sociale spilleregler.

At takke nej til det søde kan nærmest virke som en eksklusion fra fællesskabet. Derfor kan det føles som socialt pres – endda gruppepres – når dit ’Nej tak’ ikke bliver respekteret.

Og i sin kerne har problematikken i høj grad at gøre med forskellige værdier.

Du har muligvis sat dig for at sætte en ny kurs med vaner, der af flere årsager kan give dig mere velvære og generelt større tilfredshed og glæde i livet. Pludselig oplever du, at der bliver sat spørgsmålstegn ved dine grundlæggende værdier. Det er ikke noget dine omgivelser kan se på overfladen, så derfor kan det virke ’sippet’ og underligt, at du ikke gør som flertallet og følger strømmen.

Til tider vil du opleve, at nogle med det samme stempler dig som ’helse-hysterisk’. I grunden er det en slags omvendt lommetyveri. Du bliver påduttet fanatiske motiver og holdninger – bare fordi du forsøger at skabe nye vaner.

Her er det imidlertid, at du for alvor kan gøre en forskel for dig selv ved at have modet til at være principfast.  

Drop forklaringer – sig det kort

Men hvordan gør man så lige? Balancen mellem at være bestemt og samtidig ikke virke afvisende eller unødigt grov kan virke hårfin. Det kan især være svært at fastholde det venlige og smilende 'nej tak', når den kære ’kage-pusher’ bliver ved med at byde op til kagedans, selvom du rimelig tydeligt har givet udtryk for at ville være fri.

Den indre dialog kører: "Jeg har ikke lyst til at sige nej, for så skal jeg ud i en lang forklaring og retfærdiggørelse af, at jeg helst ikke vil have kage, fordi jeg er i gang med en ny kurs.”

Læg mærke til ordvalget her: ’skal’

Skal du ud i en længere forklaring?

Du føler, at kage-pusheren ikke stiller sig tilfreds med dit ”Nej tak”, før du har givet en længere udredning.

Men egentlig er det ikke sandhed. Den anden har faktisk intet behov for en lang historie. 

Her er vores bedste råd: Hold fra start fast i dit korte og enkle ”Nej tak.”

Kort og godt. Det er det eneste, du skal gøre. Det simple er bedre. Og du sparer dig selv for en masse mental energi og kræfter på at tænke i lange forklaringer og skal til at forsvare dine valg. Vær ikke en undskyldning for dig selv eller forsøg at overbevise den anden.

Og hvis de insisterer: Den person, der begynder at presse på, er heller ikke høflig ved tredje forespørgsel, så hvorfor skal DU så være høflig? Kan du undgå at skrue bissen på eller blive irriteret, er det selvfølgelig at foretrække. En effektiv strategi kan i stedet være at gøre den kagetilbydende kollega en smule forlegen.

Det gør du ved simpelthen bare at smile og sige ”Nej tak.” Efter nogle forsøg burde det blive tilpas akavet for samme kage-pusher at blive mødt med præcis samme respons. Derfor kan det have effekt, både i denne situation, men også i fremtiden vil giveren undgå at presse på.

”Jamen, hvorfor vil du ikke have et sty----” Nej tak.  ”Det er ellers hjemmeba----” Nej tak. ”Du skal næsten lige smage et lil---” Nej tak.  

Spørg dig selv

Hvad er vigtigst:

  • at leve i overénsstemmelse med dine egne værdier og principper
  • at forsøge at overbevise omgivelserne om, at dine beslutninger er rigtige for dig

Forhåbentligt vejer nummer ét tungest på vægtskålen. Det er dit liv, og det er ikke din kagetilbydende kollega, der står med alle de langsigtede konsekvenser for dig og dit velvære.

Får du et stempel i panden som fanatiker, så husk på, at det ikke er dem, der mærker de langsigtede konsekvenser i ikke at oparbejde nye, sundere vaner.

Sætter man det på spidsen, kan de fleste godt se det absurde i f.eks. at tilbyde en eks-ryger en cigaret flere gange i træk. Eksemplet er ikke en perfekt sammenligning, men nøgleordet er stadig respekt. Respekten for andres forsøg på at forbedre deres livskvalitet.

Tre måneder fra nu af gør det ingen forskel for ’kage-pusheren’, om du tog et stykke eller ej. Det er glemt og fortid. Til gengæld har det gjort en forskel for dig, om du tre måneder fra nu har formået at fastholde dine vaner og livsprincipper. 

Gælder ikke kun kage

De principper, vi har været inde på, gør sig også gældende i andre sociale madsituationer end kun kage på jobbet. Tit opstår samme problematik til familiekomsammener, hvor du næsten ikke på forhånd orker at skulle begrunde og forsvare dine valg og din livsstil.

Vi kan ikke lave om på andre – og din nok så gode argumentation preller som regel af på uforstående familiemedlemmer, der ikke kan forlig sig med dine værdier. Og det er okay. Vi kan ikke alle have de samme livsværdier.

Næste gang, du står i en lignende ’madpres-situation’, så prøv i stedet at vende tingene lidt på hovedet. Ofte kan man undgå, at du og den anden part ender med at blive voldsomt irriterede på hinanden.

I stedet for, så afprøv disse mentale strategier:

  1. Mærk efter. Erkend, at du ikke bryder dig om vedkommendes opførsel – og at du ikke har det godt med din nuværende oplevelse af at blive misforstået eller stemplet på grund af dine madvalg.
  2. Acceptér modstand. Forestil dig en brusende flod. Kan du ændre vandets retning? På samme måde kan vi heller ikke ændre andre lige nu og her, hvor meget vi end måtte ønske det. At ønske, at nogen var anderledes, giver kun anledning til frustration.
  3. Dybfølt omsorg. Du får måske himlende øjne eller ”Tsk tsk” med hovedrysten. Men forsøg i stedet at udvise omsorg og empati over for vedkommende. Måske står vedkommende et sted, hvor hun/han ikke kan selv formår at ændre vaner. Frem for at få egne mål til at lykkes, forsøger nogle (u)bevidst at få andre til at fejle med deres målsætninger. Uanset om det er tilfældet eller ej, så forsøg at omfavne dem mentalt. ”Tak for din velmenende interesse i mine madvaner.” Se den irriterende ’kage-pusher’ som et menneske, der naturligvis ikke er perfekt.

Vi kunne kalde jo passende kalde strategien for ’M.A.D.’. Det er i princippet enkle trin, men det betyder ikke, at de er nemme at få til at fungere med det samme. Akkurat som det tager tid og vedholdenhed at lære at cykle eller mestre et instrument, kræver det også hyppig øvelse af at lære hjernen nye måder at tackle udfordringer på.

Rigtig god fornøjelse og husk, du kan godt! Du lever dit liv, det gør andre ikke. Stå ved dig selv og dine værdier.