Move it fitness

3 tips til at få styr på din hyggespisning

Det er typisk sidst på dagen, vi har tendens til at gå på jagt i køleskabet, skuffer og skabe efter hyggesnacks, der ofte resulterer i dårlig samvittighed og ærgrelse. Men sådan behøver det ikke at være. Løsningen er at være på forkant med dig selv og ændre dit syn på at ’snacke’.

Næste gang kagetrangen, sliksulten, colatørsten eller chokoladelysten trænger sig på sidst på eftermiddagen – og særligt i aftentimerne – så prøv dette:

Inden klokken 12.00 har du besluttet dig for, hvilken aftensnack, du vil nyde senere. I stedet for: “Jeg skal i hvert fald ikke snacke i aften.” Husk: Det er udelukkende mængden, der er afgørende – ikke snacken i sig selv.

Dette er én blandt flere effektive strategier til at lære at kontrollere den såkaldte ’hyggespisning’ på.

 

Du kan garanteret spejle dig i denne situation:

Første sejr i hus. Sådan! En sund og nærende morgenmad klaret, inden børnene skal afleveres i skole og dagens ræs for alvor begynder.

På arbejdspladsen kører det bare. Frokosten er forberedt hjemmefra, så der er ingen grund til at ‘falde i’ – selv ikke da én af kollegaerne tilbyder kage. Endda flere gange. “Er du sikker på, at du ikke lige skal have et lille stykke? Det er jo fredag”, lyder det velmenende.

Det er nærmest som i tegnefilm, hvor tærten i vindueskarmen på forførende vis lokker dig tættere og tættere på.

Det bliver til i alt fem “afvisninger”, før kagefadet omsider stopper med at lave u-vendinger og gøre pitstop i din synsvinkel.

Men du modstår fristelsen. Yes! Endnu et kryds i bogen over personlige sejre.

 

De kære børn

Tid til at hente børnene fra skole og købe ind til aftensmaden. Bevæbnet med en ‘sukkerfri indkøbsliste’ navigerer du som en erfaren styrmand gennem rækker af sodavand og chips i lange baner.

Børnene er begyndt at gå dig en smule på nerverne. De vil have både det ene og det andet. “De er også bare sultne og lidt trætte”, skynder du dig at minde dig selv om. “Vi skal hjem og have lækker aftensmad”, fortæller du plageånderne.

Ak ja. Der skal også lige laves aftensmad. Mere når du ikke at tænke over køkkentjansen, før butiktrafikken går i stå. Kæmpe kø. Og de har ikke tænkt sig at åbne kasse 3.

Godt en meter væk er der tilbud på Haribo-slikposer. “Nej! Det skal være løgn.” Et ekstra point for viljestyrke.

På vej ud af butikken bliver dine øjne på magnetisk vis dirigeret hen på kagerne i bagerafdelingens glasmontre. Lad os skynde os ud herfra.

Nu skal det blive godt at komme hjem.

Ind ad døren. Tid til at klemme ballerne sammen. Aftensmaden laver desværre ikke sig selv.

Et par ‘maraton-putninger’ senere dumper du ned i sofaen med et suk.

Nu kalder den… Chokoladepladen i skuffen…

 

Fristelses-djævlen på højre skulder hvisker dig ikke længere i øret. Den råber. Insisterer. Tigger og beder. Hiver og flår. Ambitions-englen på den anden skulder forsøger desperat at give igen og minder dig om de gyldne mål fæstnet til køleskabslågen med påmindelse om, hvad det var, du jo havde lovet dig selv.

De rationelle argumenter og intentioner er gode – men forgæves. De blegner efterhånden som tænderne løber i vand ved tanken om den velkendte smag af Marabou.

“Nu orker jeg ikke at overholde det mere. Jeg har brug for at koble af og lige være lidt god ved mig selv”, lyder det inde bag pandeskallen.

Inden du overhovedet når at tælle til fire gode undskyldninger, er chokoladen pist forsvundet. Tilbage på gerningsstedet er kun den tomme emballage med lidt choko-fnuller i.

 

HVORFOR KAN JEG IKKE BARE…

Eftersmagen bliver hurtigt afløst af skyldfølelse og dårlig samvittighed. Og så dukker den ‘indre gremlin’ op med alle selvbebrejdelserne.

“Nu gjorde jeg det igen! Hvorfor i alverden gjorde jeg det? For fanden da også! Hvorfor skal det være så svært for mig? Jeg har bare ingen rygrad eller selvdisciplin.”

Selvkritikken kører derudad med speederen i bund, og på bagsædet sidder ærgrelsen.

“Det var jo ikke engang dét værd. Så godt smagte det jo heller ikke.”

Forfra på mandag.

 

Vær et skridt foran dit snack-sultne ’fremtids-jeg’

Men hvordan kontrollerer du den altoverskyggende trang til at ‘falde i snack’?

Vi har allerede hørt de samme tips om og om igen, såsom “Spis hyppige måltider”, “Spring ikke måltider over”, “Drik masser af vand” og “Hold hjemmet frit for ”usunde” snacks”.

Allesammen rigtig fine tips. Men hvad hvis de ikke hjælper?

Løsningen handler i bund og grund om at være på forkant med dig selv. Acceptér at snack-trangen kommer senere – og vær strategisk og snedig i stedet for skamfuld. 

Her kommer 3 gode tips

1. Planlæg din aftensnack om morgenen

Din viljestyrke og overskuddet højest om morgenen, så udnyt, at din rationelle hjerne har kontrollen og læg en slagplan, inden dagens kaos begynder. Omvendt er viljestyrken lavest om aftenen, så her vinder følelserne og snack-trangen over fornuften. Af samme grund bør du heller ikke træffe beslutninger, når du er træt eller sulten. Det er her, vi ofte vælger den nemme løsning og ‘falder i’. Prøv dette: Inden klokken 12.00 har du besluttet dig for, hvilken aftensnack, du vil nyde senere. I stedet for: “Jeg skal i hvert fald ikke snacke i aften.” Det er udelukkende mængden, der er afgørende.

2. Tænk i alternativer

Et eksempel på en vaneændring kunne være at skifte chokoladepladen ud med vindruer som alternativ snack. Vær et skridt foran dit snack-sultne jeg om aftenen ved at lægge et par stykker chokolade under vindruerne i køleskabet. Når du engang får lyst til at snacke, skal du aktivt vælge at løfte vindruerne for at få fat i chokolade-stykkerne. Tag 2-3 stykker chokolade og vindruerne med hen til sofabordet. Når du har spist dine 2-3 stykker chokolade og har lyst til mere, står vindruerne der allerede som et ganske glimrende alternativ. På denne måde har du både begrænset mængden af chokolade og undgår at føle, at du har ‘snydt’ dig selv med den nye, sundere vane.

3. Nyd det i fulde drag

Slip skyldfølelsen og se din snack som næring. I aften giver du måske dig selv lov til at nyde et lille stykke kage/chokolade, en lille håndfuld slik, en lille skål chips og/eller et lille glas sodavand. Og ved du hvad? Du må nyde det igen i morgen aften.
Se det som et lille 100% legitimt hyggeritual, hvor du får lov at forkæle dig selv – uden at du saboterer dit mål. På denne måde kommer du væk fra en i virkeligheden stressfyldt tilstand, hvor du tænker din snack som noget syndigt.
Prøv virkelig at lægge mærke til smagen og lad f.eks. chokoladen smelte langsomt på tungen og nyd eftersmagen, inden du tager næste bid. Dette er smagen af et liv uden restriktioner.
Hvad smager egentlig bedst? Er det første bid, når dine forventninger til nydelsen er høje – eller er det sidste bid, når du er tilfredsstillet?